Velkommen

Jeg tror på, at samtalen – særligt med en professionel – er vejen til positive og nødvendige ændringer i livet. Det har jeg oplevet mange gange i mit arbejde med mennesker, der vil leve en tilværelse, der tager hensyn til udfordringerne, og samtidig giver mulighed for at udfolde håb og drømme. 

Tillid og ro

Jeg ved, at rigtig mange af os kan blive hjulpet af at tale med en professionel, der ikke har en aktie i vores liv, men stiller sig nysgerrig og undrende til rådighed for os. Hos mig bliver du mødt med en tillidsfuld, rolig og fordomsfri væremåde, der giver plads til at tale om det svære.

Forsamtale

For det meste starter et forløb med en forsamtale – enten fysisk eller via telefonen. Det er vigtigt, at du fra starten føler dig tryg sammen med mig og kan se, at du kan bruge mig til noget. Og her kan forsamtalen hjælpe os.

Samtalen giver muligheder

Jeg er vokset op i en familie, hvor det ikke var naturligt at tale om følelser. Derfor har jeg selv været nødt til at lære at tale om følelser og finde ud af, at mine følelser ikke fejler noget. Jeg har selv oplevet, at samtalen giver andre perspektiver og muligheder, end den indre dialog giver, og at jeg selv har været igennem den proces, giver mig en styrke, når jeg skal hjælpe dig.

Gert_2

Mange har behov for at tale om:​

  • Livskriser
  • Sorg
  • Personlig udvikling
  • Afhængighed
  • Regulering af stærke følelser
  • Ensomhed
  • Sociale relationer
  • Angst

Kompetent, omsorgsfuld og nænsom terapi

Der er aldrig noget, der er for småt at tale om – hvis det er vigtigt for dig og forstyrrer dig i din dagligdag, er det stort nok.

Jeg tilbyder kompetent, omsorgsfuld og nænsom terapi i arbejdet med dig og dine udfordringer, og du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere.

Kundeudtalelser